Postevandet i Danmark kan indeholde op til 300.000 forskellige stoffer, af kendt eller ukendt art, fastslog miljøgruppen NOAH i en vandmiljørapport fra 2001.
Da det er økonomisk, og næsten teknisk, umuligt at undersøge en vandprøve for hvilke af de 300.000 stoffer den indeholder, og ingen har nogen klare beviser eller undersøgelser for hvordan disse påvirker mennesker, må man desværre sige at postevand i dag er basisvand.
Basisvand i den forstand at man skal overveje en efterbehandling af det, hvis man ønsker en sikker indtagelse af det. De fleste boringer bliver dog med mellemrum testet for indholdet af pesticider og visse tungmetaller, og kan disse ikke bringes ned, vil man lukke boringen. Vi må dog desværre affinde os med at fortidens synder i industri og landbrug, har gjort det temelig usikkert, hvad der egentlig befinder sig i postevandet. Det er naturligvis værre nogle steder end andre.